Samband   |
5. november 2012
Andakt.

Det sværeste i verden





Det sværeste i verden er ikke at bestige Mount Everest eller at gennemføre Tour de France. Det er heller ikke at vandre tværs over Nordpolen eller at vinde verdensmesterskabet i flødebollespisning.

Det sværeste i verden er tilgivelse. Både at tilgive og selv at blive tilgivet. Det er det mest naturstridige, der findes. Tilgivelse er svær, men alternativet er forfærdeligt. Hvis ikke nogen tilgiver, dør verden. Og det er den godt på vej til. For det modsatte af tilgivelse er at være nådesløs, og verden er netop nådesløs. Alt skal hævnes, og alt skal foregå efter millimeterretfærdighed. Der er meget få, der slår en streg over det hele og siger: "Jeg tager ansvaret. Undskyld!"

Men det er alligevel det, Gud forlanger af os, altså at vi tilgiver. Vi beder i Fadervor, at Gud skal tilgive os, på samme måde som vi tilgiver andre.

Når nogen har gjort dig ondt, så gå mod dine naturkræfter og din omverden og tilgiv ham. Når du tilgiver, løslader du en fange, og bagefter opdager du, at fangen var dig selv. For ved at holde fast i, at nogen gjorde noget galt mod dig, opnår du kun, at et had vokser frem og bliver større og større inden i dig.

Det samme gælder den anden vej. Vær ikke bleg for at tage det første skridt og bede din ven om tilgivelse, når du har jokket på ham. Det er svært, for det er ydmygende, men du opdager, at du åbner op for livet og op for verden omkring dig, hvis du går ind i den med viljen til tilgivelse.

Gud tilgiver dig alt.

Glem aldrig det!



 
Created by krea.fo